Bøger med skilte

Bøger om emaljeskilte.


Der findes efterhånden bøger om skilte fra mange forskellige lande. Nedenfor ses et udvalg af dem jeg har i min samling.

Nyeste skiltebog fra 2026. Skrevet af Norges største skiltesamler Eirik Bøle med 800 fotos på 319 sider.

2 udgave af Gadens Blikfang fra 2016. Det ultimative værk om danske emaljeskilte. Med over 400 fotos, og en komplet liste over emaljeskilte, 1768 stk, som har været fremstillet til brug i Danmark. Et must for enhver skiltesamler, eller dem der har interesse for nostalgisk reklame! Den bliver brugt som reference på diverse netauktioner.

Se link til forfatterens hjemmeside her,  Gadens Blikfang 2016

Gadens blikfang. 1 udgave. Her står alt der er værd at vide om danske emaljeskilte gennem tiderne. 240 sider med en komplet liste over alle danske emaljeskilte op til årtusindeskiftet . Bogen er skrevet af John Juhler Hansen, Vejle i 2002. Emaljeskiltenes grand old man her i landet.

Tunga varumärken. Svensk. Skrevet af Peter Plunkty i 2009. Bland andet med liste og fotos over 1929 svenske skilte gennem tiderne. En tung sag på 3 kg indbundet i metalplade. 336 sider. Der ultimative værk med svenske emaljeskilte.

Emaillererie Belge. Nyeste bog fra Belgien, som fortæller historien om emaljeskiltefabrikken Emailleri Belge i Bruxelles. De fremstiller stadig emaljeskilte. Skrevet af Jan De Plus i 2012. 245 sider.

Het Belgische geëmailleerde reclamebord. (De Belgiske emaljeskilte) Den første bog om emaljeskilte i Belgien, skrevet af Jan De Plus & Mario Baeck i 2002. Alle belgiske skiltefabrikker er beskrevet, med mange fotos. Blandt andet nogle af de flotteste, som kom fra skiltefabrikken Emailleries de Koekelberg . 160 sider.

Email & pub. Fransk skiltebog. 100 år med emaljeskilte i Frankrig. Skrevet af P. Courault & F. Bertin i 1998 142 sider.

Das grosse buch der emailplakate. Tysk. Skrevet af Sylke Wunderlich i 1991. Her udgaven fra 1997.

Street Jewellery. Her alle 3 udgaver af englændernes skiltebøger. Skrevet af Christopher Baglee & Andrew Morley. Første udgave 1978, anden fra 1988, og nyeste fra 2006. Nyeste udgave er på 240 sider. Alle 3 med emaljeskilt på forsiden.